Udflugt til Galleri Banja Rathnov og Cinemateket
Udflugt til København
Kl. 13:00: Første stop er i Cinematekets café i Gothersgade, hvor vi mødes kl. 13. Vi vil få en lille historie om biografen og se den nye tagetage, som både er friluftsbiograf og bar. Kaffe, evt. sandwich eller kage vil kunne tilkøbes.
Kl. 13:40 går vi samlet til den 25 år gamle Galleri Banja Rathnov i Studiestræde 14, København K, et galleri som har den store danske kunstner Jytte Rex som udstiller i København ml. 3.10-8.11.24. I galleriet vil der blive stillet spørgsmål: Hvad laver en gallerist og en kunsthandler? Hvorfor helliger man sit liv til at sælge andres kunst? Hvad skete der lige for kunsthistorien med alle de mænd? mfl.
Vi finder selv ud af togturen fra Hellerup Station og finder også hjem selv. Man er naturligvis velkommen til at aftale indbyrdes om at følges.