Besøg på Thorvaldsens Museum mødetid kl. 12:45
”Thorvaldsens Museum åbnede 18. september 1848 som Danmarks første offentlige museumsbygning. Museet er skabt til den verdenskendte, danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770 -1844). Foruden museumsbygningens helt enestående arkitektur, kan du fordybe dig i Thorvaldsens mange skulpturer og besøge hans rige samlinger af malerier* og antikke genstande.”
Vi vil starte kl. 13:00 med en introduktion til Thorvaldsen og museets historie. Herefter vil vi dele os op i to hold. Det ene hold går på rundvisning og det andet drikker kaffe/te og spiser kage. Efter en time bytter vi plads.
En vandring gennem museet byder på et sanseligt farveorgie af stærkt farvede vægge, rigt dekorerede lofter og mosaikgulve, der alle har Bertel Thorvaldsens marmor- og gipsskulpturer som det naturlige centrum.
Mødetid er kl. 12:45 Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K, da arrangementet starter kl. 13:00. Metroen ved Gammel Strand går næsten lige til døren.
Vel mødt til en hyggelig eftermiddag.
Der kan deltage max. 40 personer.
*Bemærk at museets faste malerisamling pt. ikke er tilgængelig pga. da vi er i gang med opbygning af ny maleriudstilling. Et mindre udvalg af malerier kan dog opleves i udstillingen ‘Værker & Dage’ i museets underetage.
Foto: Bertel Thorvaldsen, Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, 1839, Thorvaldsens Museum, www.Thorvaldsensmuseum.dk

